Kolesterolmedicin – måske behøver du mere – måske ingen

I dag behandles mange med overflødig kolesterolmedicin, mens andre får for lidt. Det er nemlig ikke kolesteroltallet der er farligt – det farlige er om det høje kolesterol giver øget aflejring og dermed blodprop. Nogle mennesker er fra naturens side tilsyneladende nærmest udstyret med ’teflon ’ på indersiden af deres blodkar.

Disse mennesker har ingen øget risiko for blodpropper trods højt kolesterol, rygning og manglende motion – og behøver ofte ikke kolesterolmedicin i det mindste ikke i høje doser som giver flere bivirkninger. Mens andre der er slanke, ikke-rygere, motioner hver dag, og har normalt kolesterol kan have svære forandringer i deres blodkar så faren for blodprop er overhængende. De kan redde liv og førlighed ved at få tilstrækkelig kolesterolsænkende medicin – måske to eller flere forskellige slags.

Vi læger ved bare ikke hvem der hvem med de traditionelle metoder, og derfor får alle en dosis som hos mange er for høj og som hos mange er for lav, eller måske ligefrem unødvendig.  En CardioLab test kan afsløre om du har brug for kolesterolmedicin, og eventuelt om det vil være godt at øge dosis eller måske helt kan undvære medicin i fremtiden.