Bestil tid: Tlf. 53 54 05 52

Udposning på hovedpulsåren

Kroppens hovedpulsåre (aorta) fordeler iltet blod fra hjertet til hele kroppen. Hovedpulsåren normale diameter hos voksne er ca. 2 cm. Udvides hovedpulsåren betydeligt, opstår der udposninger på den. Jo større udposninger er, jo større er risikoen for, at de kan briste, så blodet lækker. En sådan bristning kan medføre døden, selv hvis man forsøger at operere den akut.

Risikofaktorerne for at danne udposninger er de samme som for åreforkalkning – nemlig rygning, forhøjet blodtryk og kolesterol, men især arvelighed spiller en rolle. Har du familiemedlemmer med udposninger har du øget risiko for at få udposninger med alderen og bør derfor blive undersøgt tidligt, så man kan sætte ind med den rigtige forebyggelse. Det væsentlige er netop at opdage udposningen tidligt – altså før det brister. Udposninger i maven kan afdækkes ved ultralydsskanning. Skulle ultralydsundersøgelsen vise, at der er tegn på udposning af hovedpulsåren, bør sund livsstil suppleres med kolesterolsænkende medicin og skærpet kontrol af blodtryksregulering.

Opdagesudposningen i tide, kan bedre livsstil, medicinsk forebyggelse og eventuel operation (ved udposninger på over ca. 5,5 cm i diameter) forhindre mange dødsfald årligt.

Aortaanurisme

Har du urolig for en udposning?

  • Mærker du en stor pulserende bule i maven? Hovedpulsåren er meget nem at føle pulsere hos slanke personer.
  • Er dine slægtninge døde af eller opereret for udposninger?
  • Ved du, at du har en udposning og er nervøs for, at det ikke følges ofte nok?
  • Er du opereret med stent-foring (metalnet) og nervøs for at udposningen stadig vokser?

Ultralydsskanning af hovedpulsåren

Ultralydsskanning af hovedpulsåren foregår uden på huden på maven og gør ikke ondt. Diameter af hovedpulsåren måles i to plan – på tværs og på langs. Undersøgelsen udføres af sonografer og tager 30 minutter. Du får direkte mundtligt svar på skanningen og efterfølgende en samlet skriftlig rapport med speciallægens vurdering og anbefaling.

CardioLab på sociale medier

Facebook
LinkedIn
Back to Top

Kontakt CardioLab